Posts tagged “Dokumentar

Sikken en uge …

og så er den ikke engang slut endnu.

Kultur med kultur på

det er en passende overskrift.

Daniel Denciks dokumentar Moon Rider, der havde premiere onsdag, var en stor oplevelse. Fyldt med det, god underholdning er lavet af: mystiske, fængslende billeder, stof til eftertanke, humor og spænding. Og det med spændingen kom virkelig bag på mig. For jeg sad jo der og vidste godt, hvilken placering Rasmus Quaade ville ende med at opnå ved VM eller de andre vigtige konkurrencer, og alligevel sad jeg ude på kanten af stolen under hele beretningen. Rigtig godt lavet! Se den! (lille klip her )

Det var onsdagens kultur. Torsdag stod i musikkens tegn i DR’s koncerthus. Beethovens 1. symfoni og Carmina Burana, et stort korværk. Imponerende og smukt. Især sopranen Laura Claycomb‘s stemme gjorde stort indtryk på mig (og WAUW for en kjole!). Jeg er glad for at have venner der kan udvide min horisont med sådan et udflugts-forslag.

Og nu er turen kommet til Vejle Kunstmuseum og Maria Rubinke’s soloudstilling.

Jeg har sammensat en fin og yndig lille collage som min egen personlige modvægt til en weekend i det rystende og til tider groteske porcelæns-univers. Det er grove sager Maria tryller frem af porcelænet, men også meget, meget smukt og teknisk imponerende. Se en artikel og et indslag fra TV Syd her, hvis du vil have uddybet, hvad jeg mener.

8 sept - 11 nov 2012

FRAGILE – Vejle Kunstmuseum
8 sept – 11 nov 2012

Jeg glæder mig til at dokumentere de sidste forberedelser inden Ferniseringen lørdag d. 8. september kl. 14.00.

Desværre når jeg så ikke også afslutningen på PostCup i Odder – for den er flyttet fra søndag til lørdag 🙁 Men det er jo altid godt at have lidt cykelløb til gode 😉

 

Det kalder jeg nu alligevel en god, varieret uge.

 

Related Images:


Fysik : Psyke ?

En ny dokumentar af Ilan Brender (for JPtv) får mig igen til at tænke over forholdet mellem fysik og psyke i sport.

Philip Fortuna dyrker kampsporten Mixed Martial Arts. Man kan måske ikke forstå Phillip’s valg af sportsgren, men valget er hans eget som jeg ser det, og han skader ’kun’ sig selv og dem han kæmper mod, som forhåbentlig også selv har valgt det.

Uanset sportsgren, synes jeg hans dedikation er imponerende. Og det er hans fysik i hvert fald også.

Men det jeg ikke kan blive enig med mig selv om er: Hvor stor en del af denne mands succes skyldes fysisk styrke og hvor stor en del hans psykiske styrke?

Se dokumentaren HER (15 ‘action-packed’ min)

Tankevækkende, ikke?. .. Ren fysik?

Måske er der allerede udført forskning der viser dette mere eller mindre klart, når det gælder topatleter. Hvis du kender til sådan forskning så fortæl, fortæl!

Men hvis ikke, hvad er så dit personlige bud?

50% psyke + 50% fysisk styrke …. eller  40%/60? eller  80%/20% ?

Se i øvrigt mere om Ilan Brender og hans arbejde HER,
og om dokumentarens hovedperson Phillip Fortuna HER

 

Related Images:


This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Warning: Undefined array key "sfsi_riaIcon_order" in /customers/d/3/5/juelft.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-social-media-icons/libs/controllers/sfsi_frontpopUp.php on line 165 Warning: Undefined array key "sfsi_inhaIcon_order" in /customers/d/3/5/juelft.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-social-media-icons/libs/controllers/sfsi_frontpopUp.php on line 166 Warning: Undefined array key "sfsi_mastodonIcon_order" in /customers/d/3/5/juelft.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-social-media-icons/libs/controllers/sfsi_frontpopUp.php on line 177 Warning: Undefined array key "sfsi_mastodon_display" in /customers/d/3/5/juelft.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-social-media-icons/libs/controllers/sfsi_frontpopUp.php on line 276
error

Enjoy this site? Please spread the word :)