Other Stuff

Tømmer lige kortet – afsnit 1

2 aug 2017

ADVARSEL! : der kommer tæer!

Ligesom dig (tror jeg …ik’?) går jeg rundt med min mobiltelefon, og dermed et kamera på mig – hver dag og hele tiden.

Men efterhånden tager jeg mest ’huske’-billeder med den, – altså bruger mobilen som notes-papir, og til Dinero-bilag, tekniske spørgsmål jeg kan stalke mine venner med, og den slags praktisk 😉

 

 

Efter jeg er skiftet (ahhhr ikke helt, men næsten) fra min trofaste Nikon D3 (en sværvægter) til Fuji X-T2 (lille let sag i sammenligning med) … har jeg besluttet mig til at have Fuji med i tasken eller rygsækken lidt oftere til hverdag – og altså ikke kun når jeg er på en opgave – om det så er cykelsport, bryllup eller corporate halløj.

Sådan en hverdagsrutine resulterer så i billeder, der ikke rigtig har et særligt fokus, emne eller formål. Men bare er hyggelige. Synes jeg.
Så fremover vil jeg ’tømme kortet’ her i tråden en gang imellem. Som en slags hverdagsfotodagbog (. … ja ja, lad os nu se hvor meget det bliver til.)
Så, her kommer TØMMER LIGE KORTET 1st edition 🙂

ADVARSEL! : der kommer tæer!
Ved ikke hvorfor, men når jeg sidder og leger med fokus, dybdeskarphed og forskellige ISO værdier, så er mine tæer nogen gange det letteste motiv at arbejde med (selvom de jo ik’ er lige ved hånden, kan man sige) — beklager, hvis du bliver skidt af den slags motiver.

 

Share

Italien – Rieti provinsen – yoga & vandring

I april fik jeg muligheden for at rive en uge ud af kalenderen … eller …. jeg lod mig friste at et opslag på Facebook, faktisk, og besluttede mig for at stikke af. Det er nok den virkelige version af historien. Kender du det?

Opslaget på Facebook var fra Giulia. som jeg lærte at kende i 2010, hvor jeg deltog i mit 1. yoga-retreat i Italien. Dengang var min rejse arrangeret af Louise Fjendbo /  www.yogaliving.dk – og tak for det Louise, for ellers havde jeg nok aldrig turdet kaste mig ned i de Italienske bjerge på yogatur 🙂 .. og nu er det altså foreløbig blevet til 3 gange.

Nå, men Giulia ejer det fantastiske retreat sted In Sabina i Rieti provinsen lige udenfor den autentiske lille sove-bjergby Torri In Sabina. Turen i bil fra Fiumicino Airport tager ca. 2 timer (motorvej det meste af vejen). Men man kan også tage toget  (via Roma Termini) og blive hentet på den nærmeste station, der hedder Stigmiliano. Så går der let en ca. 3-4 timer med at komme frem (fra Fiumicino) – men til gengæld ser man masser af lækkert landskab undervejs.

Giulia’s Facebook opslag lokkede altså med ekstra pladser på et retreat arrangeret af www.yogaonashoestring.comsom jeg i øvrigt ikke havde hørt om før. Men pyt, kunne jo mærke jeg havde brug for at prøve noget nyt, så jeg gaflede mig en plads, sammen med 9 britter og en enkelt tysker. Vi mødtes i et hjørne af Fiumicino Airport, og kørte med en bestilt bus direkte til In Sabina.

In Sabina ligger en 30 min gåtur uden for Torri In Sabina. På Via Pizzuti. Og gåtur skulle vise sig at blive kodeordet for min uge denne gang.
Som sagt var det 3. gang jeg boede på In Sabina. De to forrige var også yoga retreats (med Louise kompetente undervisning, som tidligere nævnt), men der dedikerede jeg mig 100% til 2 x yoga/pr dag, og fik derfor ikke set helt så meget af området som jeg tillod mig selv denne gang, hvor jeg kun deltog i enten morgen, eller aftenyoga.

udsigten fra mit værelse på In Sabina

Der er flere gode ting ved In Sabina :
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed: Heelt ude på landet, stille, højt og masser af udsigt. Og sikke nogle gåture ad små stier og grusveje.

Maden: som er enkel, veltillavet og for en stor del hjemmeproduceret vegetarkost. Så lækkert. Og alle måltider indtages på terrassen (overdækket) med en udsigt man aldrig bliver træt af at sidde og hvile øjnene ved.

Giulia’s personlige design og værtsskab: Tror slet ikke hun kan lade være med at arrangere nye blomster på morgenbordet, skabe små tableauer rundt omkring, samle spændende bøger til biblioteket, arrangere nye hyggehjørner i haven, eller møblere om rundt om poolen. (Ja, der er også pool). Guila er altid opmærksom, klar med praktisk hjælp, råd og i det hele taget til stede næsten hele tiden.

Yoga-platformen: Et kæmpe trægulv (overdækket) placeret en 5 min gåtur ned i haven fra huset. Og der kan du så dyrke yoga med udsigt … midt i naturen, helt forstyrret og smukt. Desværre var april-vejret ikke helt med os, så det blev kun til et par gange, – men heldigvis er der også en fin yogasal til når det er lidt for køligt udenfor.

Så her endte jeg igen i år – i midten af april –  i godt engelsk/tysk selskab med skønne Amelia Hodge fra Pure Yoga Bristol  som  underviser, som heldigvis ikke havde noget imod at jeg og Fuji skulkede fra enten morgen- eller aftenklassen.

For som sagt kunne jeg hurtigt mærke, at jeg ville ud og se hvor jeg var – fornemme foråret. Valgte at gå med den mavefornemmelse. Og det gjorde selvfølgelig at jeg fik ‘skudt’ en masse skøn natur og fik lært mit Fuji X-T2 endnu bedre at kende (også godt selskab) :). Jeg mødte ikke mange mennesker på mine 2-4 timer lange gåture .. så portrætter blev det ikke til, men natur i stort og småt blev der masser af.
Se et udpluk nederst her.

Traditionen på In Sabina er, at sidste aften tager man ud og spiser. Denne gang kørte vi en halv times til til en anden lille bjergby i Rieti: Roccantica. En stor del af byen er et borgkompleks, som vi blev vist rundt i af ejeren Marzina Marzetti:  stalde, have, kirkerum, terrasser og små skønne lejligheder (som du kan leje!)

Vi sluttede aftenen af med en dejlig middag i borgens restaurant Le Cuisine del Borgo (originalt navn, ikke ? 😉 … lækker mad,  fantastisk service og skønt selskab.
Lærte forresten også et nyt engelsk ord for et en mindre bosættelse, som fx. dette borgkompleks i Roccantica : a hamlet, hedder sådan én (og nej, jeg mener ikke ham fra Kronborg 😉 

Hvis du har mod på flere indtryk fra min uge, end dem du ser herunder, er det fulde album på min anden web-side : www.annejuelphotography.dk

Og i øvrigt: skulle du nu sidde og tænke på om dette er ‘reklame-post’ … så nej, her må jeg skuffe dig. Jeg skriver mest dette for at huske mig selv på endnu en god oplevelse, og gemme gode kontakter fremadrettet – hvem ved, måske jeg skal til Bristol en dag, og dyrke yoga 🙂 You never know, jo.

Men en ting ved jeg: Jeg skal til Italien igen, ingen tvivl om det.

Hvis du har kommentarer, ideer eller spørgsmål til Rieti området, eller yoga-rejser, eller andet du er kommet til at tænke på, efter at have læst dette, er du meget velkommen til at skrive til mig : info@juelft.dk

 

endnu flere billeder her:  www.annejuelphotography.dk

 

Share

Sommersulten?

trænger du til varme her i februar, er du i nærheden af København, og har du en god fantasi?
– så besøg palmehuset i Botanisk Have og nyd noget,  der næsten føles som sommer …. jaaa ok, med lidt god vilje, i hvertfald 🙂

 

 

Share

Spring Cherries – ja, jeg var der også :)

Efter i flere år at have nægtet at fotografere blomstrende kirsebærtræer, blev 2016 året hvor jeg kastede håndklædet i ringen og kørte til Bispebjerg Kirkegård sidst i april for at opleve fænomenet.

Og det var da egentlig meget hyggeligt, at slendre rundt blandt folk af alle nationaliteter og i alle aldre – alle med næsen i sky, for at nyde de flotte træer. Eller med hovedet på skrå, for at tage en selfie af sig selv + pink blomster.

Men hvor er det egentlig et relativt lille område, de fine træer vokser på. Det var næsten ligesom at gense et sted man kom i sin barndom …. i hovedet har man gået og forestillet sig det meget, meget større.

Her er lidt af hvad jeg fik med hjem …

 

Share

Godt Nytår – Buon Anno – Bonne Année

 

IMG_3549

Happy New Year
Buon Anno
Bonne année
Ευτυχισμένο το νέο έτος

Share

Is, mormødre & servietter

Aahh til øko-dag og årets måske første udendørs-is? … fra Hansen Is, selvfølgelig. Mums!
Men når Mormor så er nærig med servietterne, ja så må man jo klare sig så godt man kan selv ….

 

 

Jeg blev inviteret til Økodag i Nordsjælland. Og hvorfor gå glip af chancen for at skyde (altså med kameraet) glade, økologisk opdrættede malkekøer, der bliver lukket på græs for første gang? Nej vel? Så jeg sagde da ja tak.

Hvis du synes billederne har lige rigeligt med farve, er det faktisk med vilje. Jeg føler nemlig at jeg deltog i et meget kulørt skuespil, nøje tilrettelagt for store og små byboere, der nu ved hvad en rigtig ko er.

Og jeg synes det er ret tydeligt, at køerne i Kyndeløse nu også ved hvad en bybo er … og måske undrer sig over, hvad de to-benede dog var kommet for, og hvorfor så mange? 🙂

På trods af iscenesættelsen var det alt i alt nogle hyggelige timer i godt selskab i typisk april-vejr. Stort set hele gårdens areal var tryllet om til enten P-plads eller markedsplads med boder, der solgte gode økologiske burgere, risengrød?!, hjemmebag, kaffe og Hansen Is, og økologisk kød var der selvfølgelig også mulighed for at købe.

Så, hvis du – eller en du kender – trænger til at hilse på en ko, kan en Økodag anbefales. Men kom i god tid, hvis du vil have plads i 1. række til ko-dans.

Tak for invitationen, Jeanette 🙂

 

Share

´Langelænder´ in the making ..

DSC_5474_1

Steffen Jensen, a Middle East correspondent for Danish channel TV2, is when off-duty, a passionate photographer, as well as a part-time resident near Tranekær on the Danish southern island Langeland.

He and his family has for the past 7 years enjoyed the wide and warm hospitality of Langeland when visiting from their home in Jerusalem.  Steffen is currently working to portray the island and it´s habitants in a photographic book .. soon to come. I visited Steffen and his    —- READ MORE

 

 

 

Share

Pomodori …

Passata di Pomodori – Summer, the Italian way … (click the photo)

Scala

Share

Absalon, Anton og Magnus …

20130708-213652.jpg

… har nu fået deres gavebevis, og to af dem har valgt et foto her fra siden, så min printleverandør er i fuld gang allerede 🙂 Glæder mig til at lave det 3. billede klar til levering.

God sommer!

Share

De 3 heldige er fundet!

nu venter jeg bare på at 2 af de 3 opdager, at de har en mail liggende fra Anne Juel på Facebook  … så tjek lige din Indbakke, under Andet 😉

Og til jer der ikke var heldige denne gang: TAK fordi I ville lege med – vi gør det da bare igen når vi runder de 1000 likes 😉

.. ses derude!

Share

Har du set gaveboden?

Husk at kommentere opslaget på Juel FT siden på Facebook med mulighed for vinde et luksusprint af dit yndlingsbillede her fra www.JuelFT.dk

klik på gavebevises og kom direkte til Gaveboden :)

klik på gavebeviset og kom direkte til Gaveboden 🙂

Share

Det er vist nærmest historisk ….

For andet år i træk har jeg indsendt billeder til “Den Nationale”, – som vel lettest kan forklares som det nærmeste man kan komme DM for amatørfotografer. En udstilling og konkurrence, der finder sted ved Selskabet for Dansk Fotografi’s (SDF) årsmøde, der i år afholdes på Nordkraft i Aalborg 11-13 oktober. Fotografer fra hele landet har i år indsendt mere end 5.000 fotos til antagelse og dermed deltagelse i konkurrencen. I 2012 fik jeg antaget 4 billeder (ud af 6) …. (se nogle få af dem i Other Stuff, )

Men det jeg synes er særligt ved mine 2 antagelser denne gang – og det, der giver overkriften til dette indlæg – er, at jeg denne gang indleverede en serie med en historie  fra landevejs-cyklingens verden, sådan nærmest lidt i trods 😉  For jeg skal lige hilse og sige, at det har været svært for mig i fotoklub-kredse, at finde forståelse for min passion for at fotografere cykelsportens verden. Passion er måske også et stort ord, men i hvertfald min store interesse for motivet, har mødt lidt panderynken. Og det er meget få  af mine billeder med cykeltema, der har fået point i vores interne konkurrencer, hvilket jo selvfølgelig også kan have noget med kvaliteten at gøre, meeen jeg tror nu at emnet har haft indflydelse også.

kortildudor

(et mobil-shot inden pakning)

Så ikke mindst derfor synes jeg det er specielt dejligt, at min serie fra  Rasmus Quaade’s enkeltstart fra Post Danmark Rundt i 2012, nu er blevet ANTAGET til “Den Nationale 2013” og vil komme op at hænge på Nordkraft i oktober.

At tro at den også bliver præmieret, er nok at gå for langt med optimismen. For det er trods alt første gang (iflg. pålidelige kilder) at et cykel-tema optræder på Den Nationale … så jeg er bare glad for de små skridt.

TAK til dig RASMUS, fordi dit engagement og din helt vilde evne til at give dig 100% hver gang, har inspireret mig til serien (og fortsat held og lykke ved VM i september  og Post Danmark Rundt med dit nuværende hold Team TRE-FOR)

Det andet foto jeg var så heldig at få antaget i år, hedder *Don’t Fall* med søde og seje Lis …. (kan du gætte hvilket et af dem herunder, det er ?)

Antagelser

Inspirerende mennesker, giver gode billeder 🙂

Men I skal ikke nøjes med at se mine billeder! … smut lige til Nordkraft i Aalborg 12. oktober og se en fantastisk samling af fotos i alle genrer … det er garanteret en oplevelse. Og nordjyder er jo enormt hyggelige. Flere informationer findes her:  www.sdf.dk

 

Share

En sviptur til Herning

Blue Water Cycling Team præsentation = masser af rare mennesker ..

Klik på foto for at se mere ..

BWC2013group

..og hvis du nu tænker, “ja, ja, men hvad har hun så lavet mellem turen til Herning og så frem til juli!”, så se bl.a.

.. de dejlige Humans jeg har fået lov at fokusere på,

… og alt det andet landevej her 🙂

Share

Grrrrrr ….. !

… og 54 minutter senere:

20121213-083114.jpg

Det jeg bare vil sige er, at du skal have rigtig god (jule)tid til overs, hvis du vil gøre Århus kunsten efter 😉

Share

I denne søde juletid …

Resultatet af et projekt fra Computer Science, Århus, der er lige til at gå til 😉

Klik HER og design dine personlige julehjerter.

Glædelig Jul allesammen!

Julehjerter i eget design 🙂

Share

Efterår

…. er nu ikke så tosset endda!

 

I weekenden havde jeg besøg fra Århus. Vi gik ud og kiggede på naturens farver, og nød den milde luft.
Det er jo bare om at ‘tanke op’, nu hvor den er der.

Jeg håber du også havde en afslappet weekend i godt selskab og med mulighed for at nyde det gode vejr?

 

Torsdag i denne uge går det løs indendørs. Banecykling-sæsonen starter i Ballerup Super Arena.
Se det er en helt anden slags luft 🙂

Glæder mig til at mærke stemningen igen, og se om der er nye ryttere på de skrå brædder, – og ikke mindst hvordan de ‘gamle’ klarer sig i år.

Ses vi torsdag 18:30?

Programmet finder du HER

 

 

 

Share

Octave! .. se til højre!!

der kører en verdensmester ..

 

i  stedet for at holde øje med ham der 🙂

 

 

 

 

 

 

 

ellers ender det igen med ‘blikket’ .. (som mærkes selv gennem mørke briller)

 

Se flere indtryk fra Team Zulu’s deltagelse i La Flamme Rouge løbet i Charlottenlund en lun mandag aften i august  HER

Se også: Hele 3 ting …

og her  mere om Team Zulu

Share

Selvskrevent medlem

Findes der en klub for os der smækker os ude af hotelværelset kun iført lang (heldigvis)  hygge-t-shirt? Skulle bare lige ud med strygebræt og -jern og BANG!  i røg døren. Kan jo godt lide frisk luft på værelset, så vinduet var helt åbent. Ikke så smart. Så stod jeg der, på 3. sal, og kunne ikke engang ringe til en ven.

Tager man trappen eller vælger man elevatoren når man skal fra 3. sal og ned i stueetagen i et outfit man ikke engang ville vise sin bedste ven? Jeg valgte elevatoren.

Godt der var fuld gang i middagen i restauranten lige bag receptionen, så jeg helt diskret ku’ hvisle til receptionisten (mens jeg gemte mine utildækkede lårbasser bag skranken) “må jeg få et nyt nøglekort til værelse 301, lidt kvikt, tak!?”

Tror den unge mand fornemmede at jeg var en kvinde i nød. Rart når folk har situationsfornemmelse og ikke bruger tid på unødige spørgsmål.

Så vupti! var jeg i 10 lange skridt tilbage ved elevatoren, og håbede bare, inderligt, der ikke var folk i den, når døren efter ufattelig lang tid åbnede. Det var der ikke. Så jeg vælger at tro at ingen så mig.

Men hvis der er sådan en klub, så lad mig det lige vide, eller meld mig bare ind med det samme. For når sandheden skal frem var det 2. gang i dag, jeg låste mig ude. (1. gang var jeg i det mindste fuldt påklædt). test

Share

Sikken en uge …

og så er den ikke engang slut endnu.

Kultur med kultur på

det er en passende overskrift.

Daniel Denciks dokumentar Moon Rider, der havde premiere onsdag, var en stor oplevelse. Fyldt med det, god underholdning er lavet af: mystiske, fængslende billeder, stof til eftertanke, humor og spænding. Og det med spændingen kom virkelig bag på mig. For jeg sad jo der og vidste godt, hvilken placering Rasmus Quaade ville ende med at opnå ved VM eller de andre vigtige konkurrencer, og alligevel sad jeg ude på kanten af stolen under hele beretningen. Rigtig godt lavet! Se den! (lille klip her )

Det var onsdagens kultur. Torsdag stod i musikkens tegn i DR’s koncerthus. Beethovens 1. symfoni og Carmina Burana, et stort korværk. Imponerende og smukt. Især sopranen Laura Claycomb‘s stemme gjorde stort indtryk på mig (og WAUW for en kjole!). Jeg er glad for at have venner der kan udvide min horisont med sådan et udflugts-forslag.

Og nu er turen kommet til Vejle Kunstmuseum og Maria Rubinke’s soloudstilling.

Jeg har sammensat en fin og yndig lille collage som min egen personlige modvægt til en weekend i det rystende og til tider groteske porcelæns-univers. Det er grove sager Maria tryller frem af porcelænet, men også meget, meget smukt og teknisk imponerende. Se en artikel og et indslag fra TV Syd her, hvis du vil have uddybet, hvad jeg mener.

8 sept - 11 nov 2012

FRAGILE – Vejle Kunstmuseum
8 sept – 11 nov 2012

Jeg glæder mig til at dokumentere de sidste forberedelser inden Ferniseringen lørdag d. 8. september kl. 14.00.

Desværre når jeg så ikke også afslutningen på PostCup i Odder – for den er flyttet fra søndag til lørdag 🙁 Men det er jo altid godt at have lidt cykelløb til gode 😉

 

Det kalder jeg nu alligevel en god, varieret uge.

 

Share

En hård landing

Ravello blues
22:45 var klokken blevet i går, da jeg låste mig ind i mit hjem efter 14 indholdsrige døgn i Amalfi-området i det sydlige Italien. 1600 km var tilbagelagt på cirka 12 timer.

Egentlig er det smart at rejse så langsomt: Jeg startede nemlig dagen med ikke at ville hjem. Nu gik det lige så godt med sol og fordybelse, bade- og driverliv. Men efter bil-tur i bjerg-myldretiden, regional-tog, lufthavns-tog og fly, begyndte jeg at glæde mig til at se min egen seng igen. Trods alt. Altså også selvom den står alt for langt nordpå og rystende tæt på min kontorstol …

Men det er jo faktisk meget hyggeligt at komme hjem, daske lidt rundt og så småt begynde udpakningen for at finde bl.a. tandbørsten. Lige indtil realiteterne går op for én og man bliver mindet om forskellige  huslige pligter så som indkøb (ekko i køleskab), madlavning, tøjvask .. alt det man har været dejlig fri for i 14 forrygende dage.

Wine to be

Men det værste var dog alligevel realiteterne på badeværelset, hvor jeg pludselig blev mindet om hvad der skete samme morgen jeg tog afsted til Italien: Nogle tilsyneladende vitale dele i toiletsædet opgav pludselig ævret, så at sige. Men det havde jeg jo ikke tid til at tage alvorligt den morgen.

Men det er jeg så tvunget til nu.

Det kalder jeg en brat opvågning og en hård landing: At finde sig selv alt, alt  for tæt på porcelænet (endda med den forkerte ende af kroppen)  kl 00:05 med en tommestok i hånden for at fastslå afstanden mellem de der to små huller, som det ny bræts skruer skal passe til. For hvis ikke jeg hurtigt får købt en erstatning, kan det virkelig blive en kold fornøjelse at være  tilbage på de nordlige breddegrader, hvis du forstår hvad jeg mener 😉

Tak for velkomsten, hverdag!

Share

“Ser min rø.. stor ud i den her?”

Jeg var ude i det danske (sommer)land i lånt sommerhus for nylig. Og jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke ved hvem ejeren er, eller kender nogen der kender vedkommende. Så er det slået fast. 

Det der slog mig efter et par timer – ud over den let hengemte duft der altid strømmer én i møde, når man er den første i længere tid, der åbner døren til en sommerbolig – var det rige udvalg af nipsting og farverige gadgets med og uden funktion.

Hvad er det med sommerhuse og nips-ting eller mindre brugbare redskaber?

 

 

 

 

 

 

Er det sådan at vi står i den lokale 10’er-biks og bliver lidt forelsket i en dims, men egentlig godt ved at den går ikke hjemme i stuen, hvor vi selv ville møde den hver dag. Alligevel siger vi til den der er med ude og ose: “Er den ikke meget sød/fræk/fin/smart ?”
Hånden på hjertet: hvornår har du sidst svaret ærligt på det spørgsmål? Hvor mange gør? Nok ca. ligeså mange som der er mænd, der svarer ærligt på spørgsmålet i overskriften til dette indlæg. Altså NUL, vil jeg tro.

Om nips-tingen mumler den adspurgte vel i bedste tilfælde “Njooo” eller forsøger at simulere pludselig indsættende døvhed.

Og spørgeren kan nok godt se, hvor det bærer hen. Men så er det idéen opstår (hos den der er mest betaget af tingen):
“Den kunne jo faktisk være ret sød/smart/praktisk i SOMMERHUSET…” – og dér står den så nu… eller de!

 

Er det nu også en god beslutning? Skulle vi ikke bare lade tingen stå i butikken  når nu vi ikke rigtig kan beslutte os på egen hånd? (OG lade bukserne/kjolen hænge i skabet, for den sags skyld)

 

Share

Balle og fuldmåne

En solfyldt dag i Trustrup, Balle og Ålsø (jo, jo man kommer omkring 🙂 ) er ved at være slut.

Det lånte sommerhus er stille efter at min favorit-rytter er kørt mod Ebeltoft-Odden.

Det bliver fuldmåne, har jeg lige hørt i TV – før programmet om den engelske Dronnings jubilæum gik i selvsving. Så mon ikke jeg skal ud i det der kaldes “den blå time” og fange lidt fotos af den østjyske version?

Det blev til masser af rytter-portrætter i dag, men jeg vil vente med redigeringen til jeg er tilbage på Sjælland igen.

Kom godt hjem Casper, og kør lige så skarpt bil, som du kørte cykel i dag!

 

 

 

Share

Fysik : Psyke ?

En ny dokumentar af Ilan Brender (for JPtv) får mig igen til at tænke over forholdet mellem fysik og psyke i sport.

Philip Fortuna dyrker kampsporten Mixed Martial Arts. Man kan måske ikke forstå Phillip’s valg af sportsgren, men valget er hans eget som jeg ser det, og han skader ’kun’ sig selv og dem han kæmper mod, som forhåbentlig også selv har valgt det.

Uanset sportsgren, synes jeg hans dedikation er imponerende. Og det er hans fysik i hvert fald også.

Men det jeg ikke kan blive enig med mig selv om er: Hvor stor en del af denne mands succes skyldes fysisk styrke og hvor stor en del hans psykiske styrke?

Se dokumentaren HER (15 ‘action-packed’ min)

Tankevækkende, ikke?. .. Ren fysik?

Måske er der allerede udført forskning der viser dette mere eller mindre klart, når det gælder topatleter. Hvis du kender til sådan forskning så fortæl, fortæl!

Men hvis ikke, hvad er så dit personlige bud?

50% psyke + 50% fysisk styrke …. eller  40%/60? eller  80%/20% ?

Se i øvrigt mere om Ilan Brender og hans arbejde HER,
og om dokumentarens hovedperson Phillip Fortuna HER

 

Share

DK-Giro-afslutning med Bak, Solnedgang og Placering, Placering, Placering

De sidste bemærkninger fra min Giro d’Italia-i-Danmark-tur (der kom lige lidt arbejde og et løb i Ringsted i vejen)

Jeg har ikke været i Horsens før. Der har ikke rigtig været en anledning før Giro d’Italia sagde ja tak til invitationen og lod 3. etape køre rundt om Horsens. Jeg ankom efter starten var skudt af lidt nord for Horsens centrum. Midtbyen var helt stille.

 Det kan have noget at gøre med at man havde besluttet at holde trafikken ude af byen den dag. Det var de så ikke så gode til at skilte med. Det forbigik i hvert fald min opmærksomhed. Så jeg fandt let og hurtigt en P-plads til Giro Bissen nær havneområdet, hvor målområdet var ved at blive bygget op, – af de effektive italienske Giro-Cirkus-arbejdere.

Som det nok er de fleste bekendt havde Horsens mistet deres borgmester  under et motionscykelløb dagen før Gir’en kom til Horsens. Derfor var det værste Giro-fest-hurlumhej, der var planlagt i byen i løbet af dagen, aflyst. Det kan jo nok have medvirket til den stille stemning. Eller også var det bare fordi der var 3 timer til at feltet ville komme tilbage til Horsens by og begynde på de afsluttende korte rundstrækninger. Der kom langsomt flere og flere mennesker til havneområdet, men de var stadig stille.
Jeg havde jo besluttet at her på 3. etape skulle jeg både have opløbs-billeder og podie-billeder. Jeg skulle blive klogere…. Startede med at gøre mig meget umage med at spejde efter et sted på opløbsstrækningen, hvor jeg kunne undgå flag, arme og halve overkroppe ud over afspærringen og ind foran mit kamera.

Nå, ja, og så kom denne herre forbi …

Mon han havde forestillet sig at skulle besøge Danmark 2 gange i løbet af sin cykel-djævel-karrierre? – og så indenfor 8 måneder! Læs om Djævlen i cykelsporten HER

Under en af de kæmpe store skærme, hvor TV2’s dækning af etapen blev vist, var der ingen tilskuere – til at starte med. Så der tog jeg opstilling. Hvad jeg ikke lige tænkte over da jeg stillede mig der, var at det var på samme side af opløbsstrækningen som scenen hvor vinderne senere skulle tiljubles. Det skulle vise sig at være et problem 😉 Altså for mig og mine podie-billeder. For hvis man vil have podie-billeder skal man stå OVERFOR podiet (naturligvis) – ikke på siden af, eller bagved.

Der var igen god dansk reklame i løbet – Mads Christensen fra Saxo Bank kørte med i et udbrud og senere solo på en af de korte rundstrækninger. Også Lars Bak kørte solo som på 2. etape. Men de blev nu begge hentet af feltet i Horsens, trods den heftige opbakning fra publikum. I går gjorde Lars Bak så jobbet færdigt da han vandt 12. etape langt fra sin fødeby! Stort & Vildt. Tillykke. Så Herning (Sørvad – hvor han virkelig fik opBAKning) og Horsens, var nok bare opvarmende prøveballoner 🙂

Jo nærmere vi kom den sidste omgang i Horsens, jo mere vågnede publikum. Og til sidst var det faktisk umuligt at tage billeder fra hvor jeg stod. Og her skulle jeg så have taget en hurtig beslutning og bevæget mig ned mod scenen og præmie-podiet i stedet. Så ville jeg måske have nået dagens 2. mål: Billeder af podiet og den lyserøde trøje. I stedet brugte jeg ca. 30 min på at stå i en menneskeskabt prop, før jeg kunne finde min bil. Så lærte jeg også noget den dag. Placering, placering, placering. Og planer er til for at ændres.

Så gik det hjemover. Via Århus–Odden. Og da jeg landede på Odden og kørte i færgetræk langs vandet, fik jeg dagens 3. udfordring serveret: Sikken en fin solnedgang jeg havde der i sidespejlet. Den var fin. Var den så fin, at jeg skulle stoppe og prøve at tage nogle gode billeder af den? … var den nu det? Kigger lige inden næste mulighed for at dreje til venstre og parkere. Nej, jeg er træt, der kommer nok en anden solnedgang, en anden dag. Men er den ligeså fin, så? NU parkerer jeg, så kan jeg også slippe for at køre i færge-træk. Nej, jeg er træt, og der kommer helt sikkert en anden solnedgang. Solnedgange er også SÅ fotograferede i forvejen. Så pyt.

Ja, jeg kørte den lige vej hjem. Og lige siden har jeg tænkt at jeg skulle være stoppet op. Måske var det lige den allerbedste solnedgang, netop den der på Odden forrige mandag. Så jeg må snart til Odden 🙂 Er jeg mon den eneste der diskuterer sådan med mig selv. Var du stoppet op?
Næste gang stopper jeg op, og jeg lover at blinke af først.

Ikke mere live Giro til mig – på søndag er det ABC der har inviteret til løb i Ganløse og omegn. Der plejer det at være lettere at få podie-billeder 🙂

Her er de få fotos det blev til i Horsens

 Stage 3

Share

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial