Posts tagged “foto

Italien – Rieti provinsen – yoga & vandring

I april fik jeg muligheden for at rive en uge ud af kalenderen … eller …. jeg lod mig friste at et opslag på Facebook, faktisk, og besluttede mig for at stikke af. Det er nok den virkelige version af historien. Kender du det?

Opslaget på Facebook var fra Giulia. som jeg lærte at kende i 2010, hvor jeg deltog i mit 1. yoga-retreat i Italien. Dengang var min rejse arrangeret af Louise Fjendbo /  www.yogaliving.dk – og tak for det Louise, for ellers havde jeg nok aldrig turdet kaste mig ned i de Italienske bjerge på yogatur 🙂 .. og nu er det altså foreløbig blevet til 3 gange.

Nå, men Giulia ejer det fantastiske retreat sted In Sabina i Rieti provinsen lige udenfor den autentiske lille sove-bjergby Torri In Sabina. Turen i bil fra Fiumicino Airport tager ca. 2 timer (motorvej det meste af vejen). Men man kan også tage toget  (via Roma Termini) og blive hentet på den nærmeste station, der hedder Stigmiliano. Så går der let en ca. 3-4 timer med at komme frem (fra Fiumicino) – men til gengæld ser man masser af lækkert landskab undervejs.

Giulia’s Facebook opslag lokkede altså med ekstra pladser på et retreat arrangeret af www.yogaonashoestring.comsom jeg i øvrigt ikke havde hørt om før. Men pyt, kunne jo mærke jeg havde brug for at prøve noget nyt, så jeg gaflede mig en plads, sammen med 9 britter og en enkelt tysker. Vi mødtes i et hjørne af Fiumicino Airport, og kørte med en bestilt bus direkte til In Sabina.

In Sabina ligger en 30 min gåtur uden for Torri In Sabina. På Via Pizzuti. Og gåtur skulle vise sig at blive kodeordet for min uge denne gang.
Som sagt var det 3. gang jeg boede på In Sabina. De to forrige var også yoga retreats (med Louise kompetente undervisning, som tidligere nævnt), men der dedikerede jeg mig 100% til 2 x yoga/pr dag, og fik derfor ikke set helt så meget af området som jeg tillod mig selv denne gang, hvor jeg kun deltog i enten morgen, eller aftenyoga.

udsigten fra mit værelse på In Sabina

Der er flere gode ting ved In Sabina :
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed: Heelt ude på landet, stille, højt og masser af udsigt. Og sikke nogle gåture ad små stier og grusveje.

Maden: som er enkel, veltillavet og for en stor del hjemmeproduceret vegetarkost. Så lækkert. Og alle måltider indtages på terrassen (overdækket) med en udsigt man aldrig bliver træt af at sidde og hvile øjnene ved.

Giulia’s personlige design og værtsskab: Tror slet ikke hun kan lade være med at arrangere nye blomster på morgenbordet, skabe små tableauer rundt omkring, samle spændende bøger til biblioteket, arrangere nye hyggehjørner i haven, eller møblere om rundt om poolen. (Ja, der er også pool). Guila er altid opmærksom, klar med praktisk hjælp, råd og i det hele taget til stede næsten hele tiden.

Yoga-platformen: Et kæmpe trægulv (overdækket) placeret en 5 min gåtur ned i haven fra huset. Og der kan du så dyrke yoga med udsigt … midt i naturen, helt forstyrret og smukt. Desværre var april-vejret ikke helt med os, så det blev kun til et par gange, – men heldigvis er der også en fin yogasal til når det er lidt for køligt udenfor.

Så her endte jeg igen i år – i midten af april –  i godt engelsk/tysk selskab med skønne Amelia Hodge fra Pure Yoga Bristol  som  underviser, som heldigvis ikke havde noget imod at jeg og Fuji skulkede fra enten morgen- eller aftenklassen.

For som sagt kunne jeg hurtigt mærke, at jeg ville ud og se hvor jeg var – fornemme foråret. Valgte at gå med den mavefornemmelse. Og det gjorde selvfølgelig at jeg fik ‘skudt’ en masse skøn natur og fik lært mit Fuji X-T2 endnu bedre at kende (også godt selskab) :). Jeg mødte ikke mange mennesker på mine 2-4 timer lange gåture .. så portrætter blev det ikke til, men natur i stort og småt blev der masser af.
Se et udpluk nederst her.

Traditionen på In Sabina er, at sidste aften tager man ud og spiser. Denne gang kørte vi en halv times til til en anden lille bjergby i Rieti: Roccantica. En stor del af byen er et borgkompleks, som vi blev vist rundt i af ejeren Marzina Marzetti:  stalde, have, kirkerum, terrasser og små skønne lejligheder (som du kan leje!)

Vi sluttede aftenen af med en dejlig middag i borgens restaurant Le Cuisine del Borgo (originalt navn, ikke ? 😉 … lækker mad,  fantastisk service og skønt selskab.
Lærte forresten også et nyt engelsk ord for et en mindre bosættelse, som fx. dette borgkompleks i Roccantica : a hamlet, hedder sådan én (og nej, jeg mener ikke ham fra Kronborg 😉 

Hvis du har mod på flere indtryk fra min uge, end dem du ser herunder, er det fulde album på min anden web-side : www.annejuelphotography.dk

Og i øvrigt: skulle du nu sidde og tænke på om dette er ‘reklame-post’ … så nej, her må jeg skuffe dig. Jeg skriver mest dette for at huske mig selv på endnu en god oplevelse, og gemme gode kontakter fremadrettet – hvem ved, måske jeg skal til Bristol en dag, og dyrke yoga 🙂 You never know, jo.

Men en ting ved jeg: Jeg skal til Italien igen, ingen tvivl om det.

Hvis du har kommentarer, ideer eller spørgsmål til Rieti området, eller yoga-rejser, eller andet du er kommet til at tænke på, efter at have læst dette, er du meget velkommen til at skrive til mig : info@juelft.dk

 

endnu flere billeder her:  www.annejuelphotography.dk

 

Share

Spring Cherries – ja, jeg var der også :)

Efter i flere år at have nægtet at fotografere blomstrende kirsebærtræer, blev 2016 året hvor jeg kastede håndklædet i ringen og kørte til Bispebjerg Kirkegård sidst i april for at opleve fænomenet.

Og det var da egentlig meget hyggeligt, at slendre rundt blandt folk af alle nationaliteter og i alle aldre – alle med næsen i sky, for at nyde de flotte træer. Eller med hovedet på skrå, for at tage en selfie af sig selv + pink blomster.

Men hvor er det egentlig et relativt lille område, de fine træer vokser på. Det var næsten ligesom at gense et sted man kom i sin barndom …. i hovedet har man gået og forestillet sig det meget, meget større.

Her er lidt af hvad jeg fik med hjem …

 

Share

Dansk Mester 2016

 

Share

Sikken en uge …

og så er den ikke engang slut endnu.

Kultur med kultur på

det er en passende overskrift.

Daniel Denciks dokumentar Moon Rider, der havde premiere onsdag, var en stor oplevelse. Fyldt med det, god underholdning er lavet af: mystiske, fængslende billeder, stof til eftertanke, humor og spænding. Og det med spændingen kom virkelig bag på mig. For jeg sad jo der og vidste godt, hvilken placering Rasmus Quaade ville ende med at opnå ved VM eller de andre vigtige konkurrencer, og alligevel sad jeg ude på kanten af stolen under hele beretningen. Rigtig godt lavet! Se den! (lille klip her )

Det var onsdagens kultur. Torsdag stod i musikkens tegn i DR’s koncerthus. Beethovens 1. symfoni og Carmina Burana, et stort korværk. Imponerende og smukt. Især sopranen Laura Claycomb‘s stemme gjorde stort indtryk på mig (og WAUW for en kjole!). Jeg er glad for at have venner der kan udvide min horisont med sådan et udflugts-forslag.

Og nu er turen kommet til Vejle Kunstmuseum og Maria Rubinke’s soloudstilling.

Jeg har sammensat en fin og yndig lille collage som min egen personlige modvægt til en weekend i det rystende og til tider groteske porcelæns-univers. Det er grove sager Maria tryller frem af porcelænet, men også meget, meget smukt og teknisk imponerende. Se en artikel og et indslag fra TV Syd her, hvis du vil have uddybet, hvad jeg mener.

8 sept - 11 nov 2012

FRAGILE – Vejle Kunstmuseum
8 sept – 11 nov 2012

Jeg glæder mig til at dokumentere de sidste forberedelser inden Ferniseringen lørdag d. 8. september kl. 14.00.

Desværre når jeg så ikke også afslutningen på PostCup i Odder – for den er flyttet fra søndag til lørdag 🙁 Men det er jo altid godt at have lidt cykelløb til gode 😉

 

Det kalder jeg nu alligevel en god, varieret uge.

 

Share

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial