DK-Giro-afslutning med Bak, Solnedgang og Placering, Placering, Placering
De sidste bemærkninger fra min Giro d’Italia-i-Danmark-tur (der kom lige lidt arbejde og et løb i Ringsted i vejen)
Jeg har ikke været i Horsens før. Der har ikke rigtig været en anledning før Giro d’Italia sagde ja tak til invitationen og lod 3. etape køre rundt om Horsens. Jeg ankom efter starten var skudt af lidt nord for Horsens centrum. Midtbyen var helt stille.
Jeg havde jo besluttet at her på 3. etape skulle jeg både have opløbs-billeder og podie-billeder. Jeg skulle blive klogere…. Startede med at gøre mig meget umage med at spejde efter et sted på opløbsstrækningen, hvor jeg kunne undgå flag, arme og halve overkroppe ud over afspærringen og ind foran mit kamera.
Nå, ja, og så kom denne herre forbi …
Under en af de kæmpe store skærme, hvor TV2’s dækning af etapen blev vist, var der ingen tilskuere – til at starte med. Så der tog jeg opstilling. Hvad jeg ikke lige tænkte over da jeg stillede mig der, var at det var på samme side af opløbsstrækningen som scenen hvor vinderne senere skulle tiljubles. Det skulle vise sig at være et problem 😉 Altså for mig og mine podie-billeder. For hvis man vil have podie-billeder skal man stå OVERFOR podiet (naturligvis) – ikke på siden af, eller bagved.
Der var igen god dansk reklame i løbet – Mads Christensen fra Saxo Bank kørte med i et udbrud og senere solo på en af de korte rundstrækninger. Også Lars Bak kørte solo som på 2. etape. Men de blev nu begge hentet af feltet i Horsens, trods den heftige opbakning fra publikum. I går gjorde Lars Bak så jobbet færdigt da han vandt 12. etape langt fra sin fødeby! 
Stort & Vildt. Tillykke. Så Herning (Sørvad – hvor han virkelig fik opBAKning) og Horsens, var nok bare opvarmende prøveballoner 🙂
Jo nærmere vi kom den sidste omgang i Horsens, jo mere vågnede publikum. Og til sidst var det faktisk umuligt at tage billeder fra hvor jeg stod. Og her skulle jeg så have taget en hurtig beslutning og bevæget mig ned mod scenen og præmie-podiet i stedet. Så ville jeg måske have nået dagens 2. mål: Billeder af podiet og den lyserøde trøje. I stedet brugte jeg ca. 30 min på at stå i en menneskeskabt prop, før jeg kunne finde min bil. Så lærte jeg også noget den dag. Placering, placering, placering. Og planer er til for at ændres.
Så gik det hjemover. Via Århus–Odden. Og da jeg landede på Odden og kørte i færgetræk langs vandet, fik jeg dagens 3. udfordring serveret: Sikken en fin solnedgang jeg havde der i sidespejlet. Den var fin. Var den så fin, at jeg skulle stoppe og prøve at tage nogle gode billeder af den? … var den nu det? Kigger lige inden næste mulighed for at dreje til venstre og parkere. Nej, jeg er træt, der kommer nok en anden solnedgang, en anden dag. Men er den ligeså fin, så? NU parkerer jeg, så kan jeg også slippe for at køre i færge-træk. Nej, jeg er træt, og der kommer helt sikkert en anden solnedgang. Solnedgange er også SÅ fotograferede i forvejen. Så pyt.
Ja, jeg kørte den lige vej hjem. Og lige siden har jeg tænkt at jeg skulle være stoppet op. Måske var det lige den allerbedste solnedgang, netop den der på Odden forrige mandag. Så jeg må snart til Odden 🙂 Er jeg mon den eneste der diskuterer sådan med mig selv. Var du stoppet op?
Næste gang stopper jeg op, og jeg lover at blinke af først.
Ikke mere live Giro til mig – på søndag er det ABC der har inviteret til løb i Ganløse og omegn. Der plejer det at være lettere at få podie-billeder 🙂
Her er de få fotos det blev til i Horsens
Stage 3
Related Images:
Giro Bissen er landet
i god behold. Og er godt parkeret under hjemlige himmelstrøg. Føreren er også fint tilpas. Og før du når at tænke “Sig mig, var hun ikke bare afsted i 4 dage??, se al den baggage!!” vil jeg skynde mig at sige: Det er FOTOUDSTYR 🙂
Holstebro og 3. dag af Giro d’Italia i Danmark var lang og lidt stille af flere gode grunde, som jeg vil vende tilbage til. Fotos af en enkelt cykelrytter eller to blev det til. Og tanker om solnedgange.
Lige nu skal der tømmes tasker og lades op til rejsen tilbage til hverdagen i morgen med dejlige kolleger og gode udfordringer. Og Giro Bissen bliver igen til den Brune Bisse.
Sov godt derude!
Related Images:
Hele 2 overraskelser!
Giro d’Italia 2012 – dag 1 – bød på hele to overraskelser.
Den første fik jeg i morges da jeg – på opfordring fra Maibritt (tak) – gik en tur i skoven, der starter lige hvor indkørslen til det hus jeg bor i ved Thorsø også begynder.
På en pæl ved stiens start sidder en QR kode, som jeg scannede, nysgerrig som jeg er. Troede jeg måske ville modtage forslag om en særlig køn, rar eller anstrengende gåtur. Men i stedet fik jeg et link der fortæller, at jeg bor for foden af en skihopbakke! En arkitekttegnet skihopbakke fra 1940’erne. Og her gik jeg og troede at skibakken i Hedeland, tæt på hvor jeg bor, var det første arkitekttegnede skiareal i Danmark!
Næ, næ, du! I 1946 blev den første skihopkonkurrence afholdt her og nordmanden Skjaggestad vandt med et hop på 26,5 meter fra Duedal Bjerg. Nu overvejer jeg så at strege det besøg på Himmelbjerget, som jeg besluttede mig for på vej herover. Jeg har jo allerede været højt til vejrs, så.
På vej ned mod startområdet i Møllegade, stoppede jeg kort ved en hyggelig kirkeplads i et sving. En fortalte mig, da jeg havde taget et godt foto af Cavendish i svinget, at det var ærgerligt jeg ikke var kommet før. For sidst han kørte forbi var hans pulsur røget af cyklen og han havde benyttet pausen til at småsludre med publikum og stille op til portrætter.
På min anden side stod en mindre gruppe venner. Mænd i deres bedste alder. Den ene af dem tog ét efter ét og ret diskret sine lyserøde udstyrsstykker på. Fra standard-pakken indkøbt i en af de mange officielle Giro d’Italia-boder. Det var tydeligt at det var en overvindelse. Alle disse pink ting: t-shirt, cap, bandana. Da det hele var på og den lille rygsæk hang på plads, så han alvorligt på mig og sagde, ”ja, det er jo ikke noget jeg plejer, sådan” 🙂 Ærgrer mig over jeg ikke fik taget et billede af ham.
Her stod jeg så i 4 timer i selskab med 3 effektive italienske officials der tilsyneladende havde kommandoen over trafikken med følgebiler, fodgængere, hjemmeværnsfolk, kamera-motorcykler og de danske politimotorcykler, der blev sendt i forvejen før hver rytter.
Efter et kort stykke tid, havde de også fundet ud af ikke at stille sig lige foran mit kamera. Endda uden at jeg behøvede at sige noget 🙂
Så jeg havde det som blommen i et æg, på trods af at motorcykler og servicevogne fløj forbi mig med 50 cm afstand – 1 per minut. Før og efter hver af dagens 198 hovedpersoner: rytterne.
Eneste problem ved min placering var at jeg ikke turde røre mig ud af pletten, af frygt for ikke at blive lukket ind igen. 4 timer uden vådt eller tørt er lidt hårdt. Og mine arme og skuldre var kolde og døde og fingrene stive da den sidste rytter kørte fra rampen. Alle ekstremiteter vågnede først rigtigt samtidig med at min pastaret blev serveret en halv time senere på den nærmeste cafe. Stikkende arme og stive ben.
Og så tror jeg det er gået op for os i Herning at Giro d´Italia er noget særligt, som nok ikke sker i lille Danmark igen lige med det samme. Så hvem ved i morgen bliver stemningen måske helt hysterisk 😉
– og kan jeg låne et par friske arme, tak ?
Related Images:
