Posts tagged “Herning

Sørvad ved hvad der skal til!

I dag havde jeg besluttet at nå to ting: Foto ude på ruten et sted, og selvfølgelig fotos af opløb og præmieuddeling. Jeg nåede kun det første. Men pyt, for det blev en dejlig oplevelse.

Valget fald tilfældigt på Sørvad, en lille by beliggende på ruten fra Holstebro til Herning. Lige før Vildbjerg. Sørvad har ca. 1100 indbyggere, en skole og en børnehave. Og så har de Sørvad Kultur- og Idrætscenter, som i den grad ved, hvad der skal til for at skabe den gode stemning når Giro d’Italia kommer forbi. 
Der var sat stort telt op, fladskærm med Giro-transmission selvfølgelig, og en velassorteret bar med fadøl, sodavand, kaffe, pølser på grillen ude bagved, sandwich og slik. Og så den dejligste Durum-rulle, tror jeg nok den hed. Guf, siger jeg jer!
Et stykke inde fra vejkanten var linet store halmballer op, og overalt hvor der kunne hænge noget pink og blafre, gjorde der.Alle de folk jeg mødte var positive, glade og forventningsfulde. Hvornår mon de kom drønende ? Vi regnede og regnede fra papir-planen i forhold til det de sagde på TV, – hvor forsinket ville feltet blive?
I takt med at de officielle Giro-Pink-Pakke-Pose-Vogne kom kørende forbi, voksede det pink islæt blandt befolkningen i Sørvad. Det så godt ud.
Og der kom massevis af motorcykler og biler forud for feltet. Som en lokal dame sagde: ”det skulle egentlig hedde bil-cykel-løb, for der er da flere biler end cykler i det arrangement her”
Og så pludselig stod vi alle skulder ved skulder ved vejkanten, så langt øjet rakte i begge retninger. Næsten helt ned til den store lyserøde vandingsmaskine, jeg pludselig så var opstillet et stykke efter byskiltet ud af byen.
Og lige efter Lars Bak drønede forbi – mens han var på direkte TV  – wusshh!!! røg et kæmpe, mangefarvet felt forbi, der fyldte hver en bredde-centimeter af hovedvejen ud af Sørvad. Skal love for de kom tæt på.
Så var det slut med Giro i Sørvad og de søde mennesker begyndte at rydde op.
Jeg forsøgte at nå til Herning før opløbet, – det lykkedes ikke. Måske var jeg for længe om at få pakket sammen og komme afsted? Så morgendagens program står helt sikkert på fotos af opløb og præmieoverrækkelse i Horsens.

Tak for nogle gode timer Sørvad – I ved hvad der skal til. Jeg vender tilbage næste gang I har et stort cykelløb på programmet 😉

Det var ham her jeg skulle have set på sejrsskamlen i Herning, Mr Cavendish

På vej hjem til Thorsø fra Herning kørte jeg forbi et andet imponerende eksemplar: en motorvej, stadig under opbygning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg stoppede op og tog nogle interessante fotos til senere brug. Hvornår har du sidst spadseret midt på en 4-sporet motorvej? Det gør de meget her i nabolaget. Mødte et pænt par på aftentur med en veninde, og da jeg kom ned til min bil igen, svingede endnu en bil ind på grusstien under brofagene.

Har for resten også fået taget aftenbilleder af udsigten her fra mit lejede værelse. Jeg fandt nemlig den der dims der holder kameraet fast på stativet, som jeg ledte efter i forgårs. Den sad såmænd på kameraet. Der havde jeg jo ikke lige tænkt på at kigge 😉

 

Godnat, og sov godt !

 … med mindre du lige skal se mere fra dagens positive oplevelse:

              Stage 2

 

Samme aften blev Sørvad landskendt i TV2 Nyhederne: Se her

 

Share

Hele 2 overraskelser!

Giro d’Italia 2012 – dag 1 – bød på hele to overraskelser.

Den første fik jeg i morges da jeg – på opfordring fra Maibritt (tak) – gik en tur i skoven, der starter lige hvor indkørslen til det hus jeg bor i ved Thorsø også begynder.

På en pæl ved stiens start sidder en QR kode, som jeg scannede, nysgerrig som jeg er. Troede jeg måske ville modtage forslag om en særlig køn, rar eller anstrengende gåtur. Men i stedet fik jeg et link der fortæller, at jeg bor for foden af en skihopbakke! En arkitekttegnet skihopbakke fra 1940’erne. Og her gik jeg og troede at skibakken i Hedeland, tæt på hvor jeg bor, var det første arkitekttegnede skiareal i Danmark!

 

 

Næ, næ, du! I 1946 blev den første skihopkonkurrence afholdt her og nordmanden Skjaggestad vandt med et hop på 26,5 meter fra Duedal Bjerg.  Nu overvejer jeg så at strege det besøg på Himmelbjerget, som jeg besluttede mig for på vej herover. Jeg har jo allerede været højt til vejrs, så.

 

Dagens 2. overraskelse var stemningen i Herning i dag. Allerede da jeg parkerede den lille Brune Bisse (ca. 3 km fra start, derfor glad for valg af løbesko 🙂 ) kunne jeg mærke den gode stemning. Solen skinnede, det var køligt pga. blæst, men alligevel var humøret højt hos folk i gåsegang på vej fra nær og fjern mod bymidten. Efter lidt lokal stedhjælp til kortlæsning ramte jeg et vilkårligt sted på ruten, og rytterne var så småt begyndt at varme op ved at køre ruten igennem. Det var tydeligt at hjemmeværnsfolkene havde lært af uheldet med en rytter dagen i forvejen under træningen. De havde travlt med at vejlede og stoppe folk, der hvor jeg stillede mig til at starte med.

På vej ned mod startområdet i Møllegade, stoppede jeg kort ved en hyggelig kirkeplads i et sving. En fortalte mig, da jeg havde taget et godt foto af Cavendish i svinget, at det var ærgerligt jeg ikke var kommet før. For sidst han kørte forbi var hans pulsur røget af cyklen og han havde benyttet pausen til at småsludre med publikum og stille op til portrætter.

På min anden side stod en mindre gruppe venner. Mænd i deres bedste alder. Den ene af dem tog ét efter ét og ret diskret sine lyserøde udstyrsstykker på. Fra standard-pakken indkøbt i en af de mange officielle Giro d’Italia-boder. Det var tydeligt at det var en overvindelse. Alle disse pink ting: t-shirt, cap, bandana. Da det hele var på og den lille rygsæk hang på plads, så han alvorligt på mig og sagde, ”ja, det er jo ikke noget jeg plejer, sådan” 🙂  Ærgrer mig over jeg ikke fik taget et billede af ham.

Da jeg nåede Møllegade krydsede jeg ruten ca. 70 meter fra rampen hvorfra rytterne skulle starte efter tilladelse fra to hjemmeværnsfolk. På den anden side stillede jeg mig pænt bag afspærringen for at fotografere. Men som den søde hjemmeværnspige sagde ”hvis du nu stiller dig der foran, kan du bedre komme til” Og det havde hun da fuldstændig ret i!

 

 

 

Her stod jeg så i 4 timer i selskab med 3 effektive italienske officials der tilsyneladende havde kommandoen over trafikken med følgebiler, fodgængere, hjemmeværnsfolk, kamera-motorcykler og de danske politimotorcykler, der blev sendt i forvejen før hver rytter.

 

 

 

Det var godt at se hvor fint samarbejdet fungerede mellem dem og de danske hjemmeværnsfolk. Selvom italienerne talte meget begrænset engelsk, tror jeg ikke de mange hjemmeværnsfolk før har fået så klare og enslydende ordrer til et arrangement. Der var ikke noget at være i tvivl om, ”vi gør sådan og sådan, nu eller om lidt”, og hvis ordene slap op, blev der kommunikeret med bestemte, venlige blikke og fagter. Selvom der kom en anden italiener, var ordrerne og stilen den samme. Ro og orden, og dermed ikke en eneste farlig situation. Professionelle folk, de der italienere. Og alt i en god stemning.

Efter et kort stykke tid, havde de også fundet ud af ikke at stille sig lige foran mit kamera. Endda uden at jeg behøvede at sige noget 🙂

Så jeg havde det som blommen i et æg, på trods af at motorcykler og servicevogne fløj forbi mig med 50 cm afstand – 1 per minut. Før og efter hver af dagens 198 hovedpersoner: rytterne.

Det blev til en hel del billeder. Som jeg må se på i morgen.

Eneste problem ved min placering var at jeg ikke turde røre mig ud af pletten, af frygt for ikke at blive lukket ind igen. 4 timer uden vådt eller tørt er lidt hårdt. Og mine arme og skuldre var kolde og døde og fingrene stive da den sidste rytter kørte fra rampen. Alle ekstremiteter vågnede først rigtigt samtidig med at min pastaret blev serveret en halv time senere på den nærmeste cafe. Stikkende arme og stive ben.

Desværre blev det jo ikke til en dansk etapesejr. Men en dansk 3. plads (Alex Rasmussen) er vel også ok. Det er jo ingen skam at tabe til nogen der kører hurtigt 🙂

 

Og så tror jeg det er gået op for os i Herning at Giro d´Italia er noget særligt, som nok ikke sker i lille Danmark igen lige med det samme. Så hvem ved i morgen bliver stemningen måske helt hysterisk 😉

– og kan jeg låne et par friske arme, tak ?

Share

“Nyd det nu, for pokker”

Så jysk blev det sagt i eftermiddag af manden der har en stjerne-sten ala Hollywood i belægningen på Torvet lige her i Herning: Bjarne Riis.

Den smule energi Ørnen lagde i de ord oppe fra den lyserøde scene, var nok det vildeste jeg oplevede i dag på torvet under hold-præsentationerne til Giro d’Italia 2012. Der skal nu mere end et internationalt etape-løb til at imponere et dansk publikum. Kun de få danske ryttere og navne som Thor Hushovd, Frank Schleck og Mark Cavendish kunne få publikum til at klappe behersket  og pifte en smule.

Mit gæt er at de italienske speakere er i shock nu over den lavmælte mumlen der bredte sig, når de slyngede alle de mange eksotiske cykelrytter-navne ud fra podiet. Det fik dem nu ikke til at give op. De fortsatte med at forsøge at piske en pink Giro stemning op, med den der charmerende blanding af italiensk og engelsk.

 

 

Apropos pink: NEJ, det klæder ikke alle. Det er nu slået fast med syvtommersøm i Herning.

Omkring midtbyen er der i øvrigt italiensk arbejdskraft i fuld sving med at opbygge vejspærringer, reklame-telte og podier. At dømme efter deres skæve blikke op mod den grå eftermiddagshimmel, glæder de sig til Giro-toget kører syd på igen mod varmere himmelstrøg. Men fedt er det at høre klingende italiensk blandet med syngende jysk. Tog mig selv i indimellem ikke helt at kunne skelne om det var det ene eller det andet. Men o.k. jeg er jo også fra København 😉

 

Ifølge TV2 Midt-Vest er der (stadig!?) fest på Torvet, men jeg er krøbet hjem i min varme B&B på kanten af Thorsø.

Solen går ned over højre hjørne af Thorsø (set herfra hvor jeg sidder) om nøjagtig 80 minutter, så måske bliver det til et par solnedgangs-foto-forsøg? Nej, det gør det ikke, for den der dims der holder kameraet fast på stativet er lige (midlertidigt håber jeg) ude af syne …

 

Jeg vender tilbage til Herning og prologen i morgen. Som en tilskuer sagde til sin bedste ven bag mig ”det kan fa’me aldrig bli’ en enkeltstart når den er 8 km, næ du – de’ bar’ en prolog” Spændende om der er plads til den lille Brune Bisse, et sted i nærheden af Herning.

Jeg synes godt vi kan prøve at være et mere entusiastisk publikum i morgen.

ER  I  DER   H E R N I N G  ?!

 

Og tak til Rudi for lån af Nikon AF zoom 80-200 2.8 ED 🙂

Share

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial